Oprette et child-theme

At lave et child-theme betyder at du opretter et nyt tema (theme), baseret på et eksisterende tema, i stedet for at tilpasse det oprindelige tema. Fordelen er at det nye tema automatisk opdateres sammen med det oprindelige tema. Hvis du bare har ændret i det oprindelige tema, går ændringer som regel tabt ved opdateringer.

Nedenfor er en hurtig vejledning, men hvis du hellere vil have det visuelt, kan du se gå til siden om oversættelse af temaer til dansk med et child theme. Her har jeg nemlig lavet en video, der også viser hvordan man opretter et child theme.

Find først mappen med dine temaer

Du skal have adgang til dine WordPress-filer, enten lokalt eller ftp-adgang hos din udbyder. Du kan dog også lave childtheme’t på din egen computer, pakke det til en zip-fil og så uploade det som et nyt theme via Kontrolpanel.

Lokalt: gå til mappen XAMPP/htdocs/navnet på din WordPress-indstilling/wp-content.

Udbyder: Find fx vej med FileZilla til mappen, hvor dine hjemmesider ligger. Den kan fx hedde “www”. Find vej til din WordPress-installation, åbn den, find mappen wp-content.

Oprette ny mappe til dit child-theme

I mappen wp-content/themes skal du oprette en helt ny mappe. Det er tradition at give mappen navn efter det oprindelige tema samt –child, altså “twentyfourteen-child”.

Oprette filen style.css

I den nye mappe skal du oprette en css-fil med navnet style.css. Brug fx Notepad. Filen skal indeholde følgende tekst:
/*
Theme Name:   Twenty Fourteen Child
Template:     twentyfourteen
*/

Udover disse oplysninger kan du tilføje ekstra oplysninger, fx således:

 /*
Theme Name:   Twenty Fourteen Child
Template:     twentyfourteen
Author: Dit navn
Description: Beskrivelse af ændringer du har foretaget
Version: Versionsnummer
*/

Indsæt derefter din egen css nedenfor i takt med at du finder det nødvendigt.

Obs: specielt ved functions.php-filen nedenfor skal du være forsigtig med at copypaste direkte fra fx denne hjemmeside eller Word. Usynlige koder kan smutte med, og allerværst, apostroffer kan blive konverterede til “krøllede” tegn. For at apostrofferne fungerer, skal de være helt lodrette, altså sådan: ‘.

Du kan “rense” teksten for usynlige koder ved at indsætte den i Notesblok. Men hold øje med apostrofferne, og ret dem eventuelt manuelt.

Oprette filen functions.php

Du skal også oprette en ny fil med navnet functions.php. Filen skal indeholde følgende tekst:

<?php
add_action( 'wp_enqueue_scripts', 'enqueue_parent_theme_style' );
function enqueue_parent_theme_style() {
wp_enqueue_style( 'parent-style', get_template_directory_uri().'/style.css' );
}

Aktivere dit nye child-theme

Gå til dit kontrolpanel/Dashboard, vælg Temaer/Themes og aktiver her dit nye child-theme.

Umiddelbart kan du ikke se forskel. Men når du laver ændringer fremover i style.css, bliver forskellen tydelig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Endnu en side om WordPress